Nettets sjoveste nyheder om sex

Behårede kvinder får bedre orgasmer

Nok ikke hvad vi mænd gerne vil høre, men kvinder med megen hårvækst skulle have bedre chancer for vaginaorgasmer.  Og det er ikke bare en anekdote fra en erfaren Don Juan – det er konklusionen på en videnskabelig undersøgelse af den italienske læge Emmanuele Jannini.

Belly girl
Creative Commons License photo credit: Robert McDon.

Emmanuele Jannini har i jagten på det eftertragtede G-punkt brugt ultralyd til at søge efter anatomiske forskelle mellem kvinder som kan få skedeorgasmer og kvinder der ikke kan. Der nåede han frem til at kødet mellem skeden og urinrøret var tykkere på kvinder der kunne få orgasmer af stimulering i skeden alene – eller med andre ord kunne man på disse kvinder finde et G-punkt.

Det var dog ikke alle kvinder med tykkere væv der kunne få skedeorgasmer, og det får nu Emmanuele Jannini til at kigge på behåring som endnu en faktor. Det menes nemlig at både klitoris og G-punktet bliver påvirket af hormonet testosteron, det mandlige kønshormon – der netop er kraftigere hos kvinder med megen behåring. Emmanuele Jannini peger derfor på behåring som et tegn på at en kvinde er i stand til at få skedeorgasmer.

Det vil også sige at med disse ultralyds-undersøgelser, kan man aflive myten om at hvis en kvinde ikke får orgasme uden stimulering af klitoris, så er det altid fordi man ikke ikke gør det godt nok i sengen. Undersøgelsen har netop vist at der findes en del kvinder som bare ikke anatomisk og hormonelt er skabt til at få orgasme ved stimulering af G-punktet. Sørgeligt men sandt.

Der var heldigvis også et lille antal kvinder i undersøgelsen som viste sig at være er skabt til det, men bare manglede at finde det rette punkt i skeden at simulere. Efter fund af punktet bliver de pludselig i stand til at få orgasme. Så alt håb er ikke ude for kvinder der endnu ikke har oplevet det.

Kilde

Skriv en kommentar for Behårede kvinder får bedre orgasmer